Klientsamtaler (for klienten):

Vores fokus er, at ALLE mennesker, der kontakter os, bliver mødt på en tryg, værdig, fordomsfri og professionel måde – også dem, der ikke ender i et terapiforløb hos os.

For at sikre dette har vi følgende procedurer:

1. Indledende telefonsamtale:
   Alle henvendelser bliver fulgt op af en telefonisk forsamtale med en af vores ledende psykologer. I denne samtale spørger vi nænsomt ind til personens problematikker. Dette gør vi af fire grunde:
   a. For at sikre en god forståelse af problematikken – så vi kan vurdere, om vi rent faktisk kan hjælpe vedkommende.
   b. For at matche personen med den rette studerende – vi spørger og lytter med henblik på at finde den/de studerende, der bedst kan hjælpe, og som klienten vil føle sig tryg ved at dele noget sårbart med.
   c. For at sikre tryghed omkring processen – vi gør klienten bekendt med, at samtalerne bliver optaget på video til supervisionsformål.
   d. For at henvise videre ved behov – hvis vi klinisk vurderer, at klienten ikke vil få tilstrækkelig gavn af et forløb hos os, henviser vi videre. Det kan f.eks. være, at vi giver kontaktoplysninger til et krisecenter tæt på personens bopæl eller vejleder om, hvordan man kommer i kontakt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i sin kommune.
2. Par:
   Inden første samtale har terapeuten dannet par med en anden studerende, der fungerer som observatør – ikke for klienten, men for terapeuten. Observatørens opgave er at sikre den terapeutiske kvalitet ved at være ekstra øjne og ører i rummet, hvilket er værdifuldt i den kliniske efterbearbejdning og i arbejdet med at forbedre den terapeutiske tilgang til næste session. Terapeuten og observatøren forbliver i samme rolle og par under hele forløbet.
3. Personlig kontakt før første samtale:
   Den studerende, der skal være terapeut i forløbet, tager selv kontakt til klienten for at etablere en personlig og tryg relation. Dette giver også klienten en klar forventning om, hvad der kommer til at ske ved den første samtale.
4. Tryg ventetid:
   Klienterne venter i et pænt og rent venteværelse med kaffe, kakao og adgang til toilet. Den studerende (terapeuten) møder klienten i venteværelset på en øvet, imødekommende og allerede terapeutisk måde for at skabe tryghed fra starten.
5. Forberedelse af samtalerummet:
   Inden samtalen starter, har terapeuten og observatøren gjort rummet klar, så de kan være nærværende med klienten fra start til slut.
6. Unik oplevelse for klienten:
   Nogle klienter finder det trygt og meningsfuldt at vide, at de hjælper de studerende ved at give dem mulighed for at øve sig. At tale om deres problematikker kan både hjælpe dem selv og bidrage til, at andre får gavn af den studerendes læring. Dette er noget særligt ved psykologskolen – som en klient engang sagde i telefonen.
7. Tilpasset terapi:
   Klienterne har mulighed for frit at tale om den problematik, de kommer med. Der er ingen begrænsninger i forhold til, om det f.eks. handler om arbejde, familie eller andre emner. Forløbet tilpasses altid klientens behov, og der er stor metodefrihed samt en bred metodisk kapacitet i det terapeutiske arbejde på skolen, hvilket gør det muligt at skræddersy forløbet efter klientens specifikke behov.

---

Øvelse i at skifte rolle – betaling af det symbolske beløb på 400 kr.

Vi har løbende mange overvejelser omkring det symbolske betalingsbeløb på 200 kr. På den ene side ville det være lettere, hvis der ikke var betaling, da det ville gøre det skattemæssigt og administrativt enklere samt mindske eventuelt ubehag for både studerende og klienter.

Men vi fastholder betalingen af tre vigtige grunde:

1. Træning i at skifte rolle:
   De studerende skal lære at skifte rolle fra omsorgsperson (en, der giver og holder ansvaret sammen med klienten) til selvstændig erhvervsperson (en, der tager og giver ansvaret tilbage til klienten). Denne rolle kan være svær og ubehagelig for mange psykologer, og hvis terapeuten har svært ved det, kan det påvirke klienten negativt.
2. Forpligtelse for klienten:
   Hvis noget er gratis, er der en psykologisk risiko for, at det opleves som mindre værdifuldt og vigtigt. Betaling øger sandsynligheden for, at klienten prioriterer samtalerne og husker dem som en betydningsfuld del af deres udvikling.
3. Tryghed for de studerende:
   I terapeutisk arbejde er der mange menneskelige følelser på spil, og især nye psykologer er dybt følelsesmæssigt investerede og forberedte inden en samtale. Det kan være meget demotiverende og ødelæggende for de studerende, hvis en klient udebliver (no-show). Betaling mindsker risikoen for dette og sikrer, at både klient og terapeut tager forløbet seriøst.